WeBible

1 - Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.

2 - Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?

3 - Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?

4 - Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.

5 - Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.

6 - Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.

7 - Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.

8 - For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.

9 - Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.

10 - Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.

11 - Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.

12 - De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.

13 - Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket.

14 - Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!

15 - Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?

16 - Den skal nedfare til Gravens Porte, naar der tilmed bliver Ro i Støvet.